HSLF’s holdning til adfærd på kysten.

HSLF's holdning til adfærd på kysten.

Nogle af vores kystfiskere bebrejdes engang imellem, såvel sobert, som fuldstændig underlødigt, at de ikke udviser almen omtanke når de skal påbegynde fiskeriet.

Selvom vi er meget sociale under vores fiskeri, er det ikke i orden, at genere andre i udøvelsen af fiskeri på den måde de ønsker, og slet ikke hvis de er kommet til pladsen først.

Når det er sagt, så mener vi også, at vi alle er voksne mennesker, der hver især må stå til ansvar for vores handlinger. Ligeledes må de der føler sig generet, rette henvendelse til de personer der generer dem.
Som forening, hverken kan eller vil vi stå til ansvar for konkrete overskridelser af god fiskeetik.
På samme måde skal vi ikke bebrejde klubber/foreninger hvis enkelte af deres medlemmer ikke efterkommer de ofte uskrevne regler, men henvende os ordentligt til de enkelte og tale med dem om "problemet". Om nødvendigt kan vi henvende os til turleder eller formand. Fora hvor der sendes "svinere" uden omtanke og nogle gange med kun et lille gran af sandhed i, er ikke vejen frem.

I HSLF vil vi være kendt for, at der er højt til loftet, og at vi foretrækker dialog frem for konflikt.

Derfor vil vi kraftigt opfordre alle medlemmer til at udvise, ikke blot den adfærd vi selv forventer, men også den adfærd andre forventer af os – især på deltagelse af ture i HSLF-regi.
Selv på private ture, vil vi opfordre til, at der udvises samme adfærd som på klubturene, da nogle efterhånden har fået "kendte ansigter" og der derfor automatisk sættes lighedstegn mellem dem og HSLF – og så har det aldrig skadet nogen at udvise god etik.

For langt de fleste af vores medlemmer, er der ikke noget nyt i nedenstående, men tag det som en service for de få, hvor det er på sin plads.

Specielt tre forhold vil vi henlede opmærksomheden på.
1. Undlad at køre til, og parkere på, pladser hvor dette ikke er tilladt. Tænk for pokker længere end til din egen næse, og vær opmærksom på, hvor meget din dovenskab ødelægger for andre.


2. Er pladsen du vil fiske på godt besøgt, så søg enten til en helt anden, eller træk så langt væk fra de der allerede fisker der, at selv en fluefisker der affisker et område, ikke bliver generet. Er du i tvivl om en anden fiskers intention på pladsen, så spørg inden du går i gang. Måske du finder ud af, at fiskeriet lidt væk jo heller ikke er så tosset, i forhold til der hvor du har fisket i mange år ;-)


3. Efterlad pladsen i samme stand som du fandt den og mindst ligeså ryddelig. Det er så let når man evt. fylder sin egen pose med skrald, lige at tage det med som en anden har glemt (eller smidt).

Som sagt har de fleste normalt ingen problemer med at overholde disse simple regler. Vi skal bare også lige huske dem, den dag vi er lidt pressede på tiden, og den dag hvor fiskeabstinenserne er så slemme, at vi bare må have noget i vandet.
Vi ønsker jo heller ikke selv, at få ødelagt en god oplevelse ved vandet, fordi andre ikke forstår at gebærde sig.

PS! Husk på, at vi alle er gæster når vi er ude i naturen.

Send fangst rapport

Send fangst rapport howTo

Klub aftner

Husk der er hygge i klubhuset hver Torsdag aften.

Der bliver de næste fisketure ofte planlagt.

Et godt sted at møde sine klub kammerater:

Programmet for klubhuset :

Tilmelding Nyhedsbrev:

Tilmeld dig og HSLF får mulighed for at informerer dig hvis der sker noget nyt eller hvis der kommer nye spænnemde ture, som ikke nåede at komme i bladet.

Samtidig bliver du holdt orienteret om alle aktiviteterne i klubhuset

Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen

Tilmeldingsblanket

Så registrerer vi automatisk din emailadresse og,

du vil så snart begynde at modtage nyhedsbrevet.

Klub Huset

Klub Huset

OBS ! Klubhuset er røgfrit område

OBS !! Alt indbo i klubhuset er mærket med "HSLF"

og der er ingen kontant beløb eller andet af større værdi.

OBS !! TV OG ANDEN ELEKTRONIK ER KUN TILSTEDE I KLUBHUSET UNDER MØDERNE HVOR EFTER DET FJERNES IGEN

Klubhuset

Biblioteksvej 60b

2650 Hvidovre

Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vores eget klubhus danner rammen for vores faste klubaftener (Junior-, Senior-, Grand old senior og Dameafdelingen), hvor det sociale samvær er i højsædet og hvor der ofte aftales nye fisketure.

Fast Klubaften for Seniorer, hver torsdag kl 19.00.

Øvreige aftener se aktivitets kallender eller klubblad.

Det er også i klubhuset at vores hyggebanko og en del af vores fester finder sted.

Endelig er det også stedet, hvor der med mellemrum er aktiviteter som stangbygning m.v. samt aftener, hvor vi hører spændende indlæg med relation til vores hobby.

Historien

Marts 2011
Medlemskab af Hvidovre Sports & Lystfisker forening

HSLF er en forening i evig forandring. Mange forskellige medlemmer yder deres helt specielle indsats, for at få vores store og moderne fiskeklub til at fungere.
Aldrig har det været lettere at møde ligesindede fiske freaks, blot ved et medlemskab af Storkøbenhavns bedste fiskeklub. Mere end 350 aktive medlemmer er med til at gøre et medlemskab af foreningen til noget ganske unikt. Stedet hvor du får nye venner.

Om du et til kyst-, hav-, trolling- eller fluefiskeri, er dette foreningen du bør unde dig selv et medlemskab af.
Faciliteterne er i top, kast blot et blik på klubbens hjemmeside -masser af faciliteter. Det bugner med ture i aktivitetskalenderen, alt fra korte aftenture til hele ferieture på 1 uges varighed. Udvalget er enormt, og mangler du et specielt tilbud, så kontakt aktivitetsudvalget, der gerne hjælper med at stable en tur på benene. Vi prøver at tilbyde ture, som også er lidt ud over det sædvanlige.
Klubben råder over 2 fiskekajakker af typen sit on top og de er gratis at låne. Absolut en mulighed til forårets jagt efter Havørred, eller hvad med lidt drivfiskeri på 6 meter kurven efter pighvar og andre fladfisk.
Ønsker du at overnatte i forbindelse med en lidt længere tur, har vi Campingvogne stående i Sverige samt på Møn. Begge veludstyrede vogne med fortelt og alle fornødenheder. Lige klar til at inviterer familien med i. Masser af det fedeste fiskevand lige uden for døren.

Ud over disse fantastiske tilbud har du som medlem af klubben, adgang til alle de faciliteter SU kan tilbyde. Masser af både med motor i diverse havne og søer, samt adgang til meget varieret fiskevand i søer, og åer.
Klub livet udleves rigeligt i de skønne lokaler vi har på Biblioteksvej i Hvidovre. Køkken, støberum, stort moderne og hyggeligt lokale bruges tilfester, foredrag, fiskefilm, fluebinding, m.m. eller hvad du har lyst til. Grillen bruges tit torsdag aften. Billard, og bordfodbold er andre ting som er med til at skabe, den rette atmosfære.
Kik blot ned i vores dejlige hus en torsdag aften, vi lægger gerne øre til DIN fantastiske fangstberetning.
Juniorafdelingen mødes mandag aften, her bindes fluer, støbes blink, bygges stænger eller net. Mulighederne er mange. Når vejret tillader det fiskes der.
Grand old Senior, GOS mødes torsdag formiddag, til hygge, fiskeri m.m. Så er du nået pensions alderen, er dette bekendtskab måske noget for dig.
Der er almindelig klubaften torsdag aften ogher er alle velkommen. Når vejret er til det, øves der fluekast på boldbanen bag klubben. Ellers bruges klubaftenen til at udveksles de sidste rygter om, hvordan fiskeriet er lige nu! Der er altid varm kaffe på dunken.

Du har altid en ven der kan hjælpe dig såfremt du har spørgsmål til vor ædle sport.
Klubmesterskabet er en løbende konkurrence der følger kalenderåret, her dystes om at få flest point. Den dygtigste løber med den ærefulde titel KLUBMESTER, samt pokal m.m.
Alt dette og mere til, er hvad HSLF kan tilbyde dig.
Det eneste det kræver ar at du griber chancen og melder dig ind. Husk det er det enkelte medlem der tegner vores klub - Kom og vær med!
Alle nyttige informationer samt kontaktpersoner, finder du på hjemmesiden. God fornøjelse

Velkommen HSLF - Din Fiskeklub?

Flere artikler...

  1. Bliv medlem
   
10.png
   
© ALLROUNDER