Fantastisk nat på MØN

Detaljer: Kategori: Fangst rapporter 2011-12; Publiceret: Tirsdag, 14. august 2012 20:07; Visninger: 6168

Der var aftalt afgang kl.15:00 fra KBH, turen gik til Møn i forventning om at vi kunne lave en ”lejr” ved Buserne og fiske det meste af natten igennem, og så meget tidlig op og få morgenfiskeriet med.

Vi var en tur forbi en ”kort og godt” for at indkøbe det seneste nr. af ”fisk og fri”, som vi havde lovet at tage med til en bekendt. Vi havde lidt kø på vej derned fra Ølby og til Herfølge, rimelig irriterende når man bar vil ha’ snøren i vandet hurtigst muligt, men det gik.

Da vi ankom til Buserne kl.ca.17:30 var næsten alle forhold forkerte, vinden stod forkert, vandet var brunt og fedtet, der blev drøftet andre pladser, og vi tog en hurtig beslutning om at det i hvertfald ikke var her at vi skulle tilbringe de næste mange timer. Vi tog over forbi Ken for at parkere bilen og få pakket om, vi lynpakkede hver en rygsæk med waders, støvler og grej. Trangia og maden ofrede vi til fordel for det lette spinnegrej, hvis nu fiskene gik længere ude end vores fluefiske-evner rakte.

Vi drøfter hurtigt med Ken hvor det vil være en god ide at forsøge og overliste nogle havørreder, og bliver enige om at vi tager den ”lange” tur gennem Jydelejet og ned til Klinten. Vi forsøgte at pakke det hele på taskerne, så det blev lettest muligt for os at gå til pladsen.

Turen ned igennem Jydelejet er en utrolig flot og afstressende tur, specielt oven på 2,5 time i bil med irriterende billister som har totalt misforstået hvordan man hurtigst kommer forbi et trafikuheld. Tag dette som et lille opstød til danskernes evne til at køre på motorvej, eller skal vi kalde det manglende evne.

Nå men, turen gik i hvertfald gennem Jydelejet og vi fik brugt de ca. 3 km til at gå og drøfte vores fiske-teknikker, flue valg og til at nyde naturen og den dejlige brise der let blæste gennem dalen.

Nedstigningen begynder, 284 trin nedad trappen jeg må indrømme at det er et par år siden jeg sidst var her, og dengang var trappen nærmest til en hofteskade at komme ned af pga. trin afstanden og rådne brædder. Skov og Naturstyrelsen har i foråret fået renoveret trappen, så den nu er rigtig god at gebærde sig på, og det må siges at trappen nu næsten er en fornøjelse at komme NED af.

mon1

Da vi nærmede os bunden af trappen, kunne vi konstatere perfekte forhold, vinden var næsten ikke eksisterende, vandet klart og overfladen næsten helt blank.

For foden af trappen besluttede Jan sig for at han ville affiske med 2-hånds stang, op til pladsen som skulle være vores tilholdssted de næste timer. Jeg riggede min Greys 7,6 fods spinnestang til, med en 12g imitator, for så at kunne affiske lidt imens vi gik langs kysten.

På vej til pladsen, indser man hvor lille et menneske er, man drejer blikket op, og på den ene side rejser klinten sig 50-70 meter over vores hoveder, der hænger store kridt blokke ud som mest af alt ligner nogle som har lyst til at falde ned når som helst. Vi Passere nogle store blokke på stranden, af kridt som ser ude til at være ret friske, kigger op, og ser nogle steder som ser lidt mere fugtige ud, og skynder os videre, det er i hvertfald ikke her vi vil slå lejr. Jan skifter til 1-hånds stang undervejs, og jeg vælger at vente med at fiske til vi kommer helt hen på pladsen.

Vi ankommer til den pynt som vi var blevet rådet til kl. ca.19:30, og vi slår os ned, får pakket lidt ud, så alt er til at finde, og Jan går i gang med fluen. Jeg tog ikke waders på ved trappen, så jeg brugte lige 15 min på at få gjort mig klar til at komme ud i vandet. Der er gang i vandet, vi ser inden for den første time flere fisk være helt ude af vandet og udøve luft akrobatik. Vi fisker og får lidt kontakter i ny og næ, men fast fisk udebliver lidt endnu.

Omkring kl.21:30 får jeg fast fisk helt ude i kastet, det føleles som en lille hidsig fisk, og det er det. En lille havørred på ca. 25cm har angrebet min 12 grams Imitator, og den bliver hurtigt genudsat efter et kys i panden. 1-0 til min favør.

Omkring kl.22:30 kommer Ken og Oskar ned til os, og det er tid til en kaffepause. Ken er gået i gang med at lave et lille bål til os, så vi kan få varmen senere, tak for det Ken

Oskar begynder pludselig og knurrer lidt, og vi kigger ned langs kysten, vi kan ane en skikkelse i månelyset, det er jo ”Bombarda Claus” der dukker op. Claus kommer og sætter sig og vi får snakket lidt. Jan og jeg beslutter os for at komme ud i vandet igen, og efter ganske kort tid er der gang i den. Jan vælger at fiske med fluen ”Sort Cigar”, og jeg med en sort skumflue, jeg fortæller Jan at hvis han får kontakt på Cigaren, så skifter jeg flue med det samme. Jan får sig en fast fisk på fluen efter 5-10 min, og Jeg vender næsen ind for at skifte flue imens at han står og fighter fisken. Da jeg er på vej ud igen, med Cigaren monteret for enden, går Jan op for at rense fisk, Aftensmaden er reddet!

Flot fisk på en 42cm, som nok skal nyde at komme til at svømme rundt i vores maver senere.

mon3

Alt i mens at de andre nyder varmen fra bålet får jeg også fisk på Cigaren. Det er en flot blank fisk på ca. 45cm og god bredde over ryggen anslog den til 1,5kg, som bliver genudsat i godt samarbejde mellem mig og fisken.

Jeg når lige at få hånden ned til munden for at løsne krogen, hvor fisken så selv vælger at se om den kan få sat fluen i min hånd i stedet. Og efter et dovent slag med halen er fisken 1 meter foran mig, hvor den bliver stående i et par minutter før den stille svømmer ud i mørket. Jeg råber 2-1 til Jan og de andre som er i gang med at lave fisk over bål. Jeg bevæger mig ind til de andre igen.

Fisk kan tilberedes på mange måder, og vi har lige opdaget en ny metode. Det lå et hjørne af en gammel palle, med tilhørende ”bræt” som netop passede i fiskens længde. Ken mener at det kan bruges over gløderne hvis vi bar ”vander” træet fisken ligger på, så går der ikke ild i brættet, jeg må sige at det var faktisk en ret god løsning.

mon4

Vi begiver os ud til stenene igen for at se om vi ikke lige kan overliste endnu en ørred inden vi skal spise.

Claus, Ken og Oskar sætter kursen hen mod trappen, og vi er henladt til os selv, månen, stjernerne og stilheden. Man skal huske når man er ude i en sådan natur at nyde det. Jeg tager mig selv i at stå og blive lidt indadvendt og nyde det. Stilheden er fantastisk, stå i månens skær, og ku se at klinten i det fjerne nærmest er selvlysende fra månens lys, fantastisk! Jan har placeret sig på en sten til højre for mig, og synet af hans silhuet mod måne lyset, med fluestangen pendulerende i jævne træk og lyden af linen der hvisler gennem luften, er som taget ud af bog på hvordan det perfekte fluekast skal være.

Duften af fisk og røg bredder sig over revet, og vi beslutter os for at gå op og give fisken lidt opmærksomhed. Vi får vendt fisken og konstaterer at den lige kan klarer en 10 min mere, vi sætter os og holder endnu en kaffepause imens at fisken bliver færdig.

Så er der serveret. Vi sætter os på en økologisk bænk lavet af lidt drivtømmer og sten, og begynder at skille fisken ad. Den er perfekt tilberedt, skindet er lige til at pille af og den dufter pragtfuld. Vi må begge tilstå, at sidde ved foden af Møns klint kl.00:30 om natten og spise frisk fisk fra bål, med fingrene er den bedste måde at nyde havørred på. Vi bliver begge enige om at det eneste der mangler nu, hvis man absolut skulle være krævende, det skulle være et glas kold hvidvin. Vi deler fisken og bruger et kvarters tid på at sunde os lidt.

Vi går nu ud igen med knurrende maver, det lader til at vores maver godt kan lide havørred efter mange timer uden mad. Vi har fået lidt gang i systemet, og maverne står og snakker sammen om det indtager måltid. Jan råber ”den er der” og han har fast fisk på, ”den er ikke så stor”, han får fightet fisken ind til sig med jævne træk, og det er en fin lille fisk også på de ca.25 cm, som blidt får sin frihed igen. Stillingen er nu 2-2.

Klokken bliver hen ad halv 2, og vi har ikke haft kontakt eller set noget den sidste times tid, og vi bevæger os ind for at finde et sted og sove et par timer. Vi får indrettet et leje som har indbygget massage i form af flintesten, som vi vil forsøge at få lukket øjnene lidt på. Jan må siges at ha’ sig et godt sove hjerte, der går ikke meget mere end 5 min før end han begynder at fange de første torsk. Jeg selv har lidt sværere ved at finde ro, tror det er forventningerne til morgenfiskeriet der kører rundt i hovedet. Men det lykkedes mig dog at få sovet et kvarters tid efter at ha’ nydt den fantastiske stjerne himmel, det er konge!

Omkring kl.03:00 begynder Jan at lave englehop på stranden, og jeg står også op, vi går begge 2 lidt rundt for at få gang i blodomløbet i kroppen igen. Bålet er blevet meget stille så vi beslutter os for at få indsamlet lidt mere brænde for at få gang i bålet. Varmen fra bålet breder sig, og vi får tørret den værste kondens i vores waders. Nu skal der fiskes, jeg bevæger mig ud mellem stenene med fluestangen i hånden, og finder en god sten og komme op på. Jeg fisker en 10-15 kast på min venstre side, og tager linen ind for at chekke for natte-knuder. Der er et par stykker på forfanget, men vælger at tage en meget forkert beslutning ”det går nok” tænker jeg. Jeg har en sten på min højre side som jeg vil lægge et kast ud til. Linen rammer helt perfekt, 1 meter på venstre side af den store sten, og BANG den har taget Cigaren! Rusk i overfladen, af en rigtig pæn fisk ”FAST FISK” når jeg lige at råbe til Jan som stadig er ved bålet, men det er også det, forfanget springer, til min store ærgrelse. Det var en flot fisk! Jeg står og forbander mig selv langt væk, det her er SIDSTE gang jeg bare tænker ”det går nok”. Jeg går deprimeret ind til bålet og beklager mig til Jan, jeg går i gang med at skifte forfang, imens Jan indtager stenen i forsøg på at få fat i en fisk. Jeg er rigtig ærgerlig da dette kunne ha’ været min første fisk på fluestang over målet, og endda en rigtig god en af slagsen.

Solen er så småt begyndt at komme frem i horisonten og vi fisker ind i solopgangen uden at mærke noget, men der er godt gang i vandet, tobiserne er kommet frem fra deres nattesøvn, og vi kan se havørrederne tydelig jæger derude. Jeg går over til spinnestangen igen, min krop er ved at være mørbanket. Jeg får et kontant hug lidt skråt ude fra hvor vi står, men den bliver ikke siddende, desværre.

mon2

Klokken er ved at være hen af halv 8, og vi begge har ikke set den store kontakt på det sidste. Pludselig bliver vores opmærksomhed draget ca. 30 meter til venstre for os. Det er en rigtig rigtig flot fisk som vi anslår til at være på minimum 4kg, den går helt ud af vandet og lander på siden med et ordentligt plask. Vores adrenalin pumper og vi er fuldstændig klare i hovederne igen. Kysten er for alvor vågnet, et par måger patruljere nogle meter over vandet i håb om at de kan fange sig noget morgenmad, de dykker ned efter tobiser med jævne mellemrum. Vores kroppe er virkelig ved at være udkørte, og vi beslutter at vi hellere må få pakket sammen i mens at vi stadig kan. Kysten koger af fisk, men vi har indset at vi kan bare ikke mere nu.

Vi får pakket langsomt sammen, alt bliver spændt på taskerne og vi begynder at vandre mod trappen. Vi nærmer os trappen som står højt op som en kæmpe forhindring for vores meget trætte kroppe. Vi forcerer de første 30 trin, og stiller os på trappen for at nyde udsigten lidt. Jan kigger på mig efter jeg har røget en smøg og siger ”er det der ikke hvad man kalder, at udskyde problemet?”, jeg ser tilbage på ham og siger ”skal vi”. Vi begiver os op af de resterende 250 trin, og min krop er ved at være helt knust nu. Mælkesyren melder sin ankomst i benene, men vi må jo fortsætte. Efter 15min er vi nået toppen, gennemblødte af den resterende væske vi havde tilbage i kroppen, som har valgt at forlade vores krop i form af sved. Vi fortsætter op gennem Jydelejet igen, den smukke natur som vi nød så meget i går, er svær at se nu, vores fokus er på bare at komme igennem dalen og op til bilen igen.

Vi ankommer ved Ken’s campingvogn, og jeg er mildest talt som en klud der er klar til at vride. Vi beslutter os for at hente en ISKOLD Squash oppe i kiosken. Vi kommer tilbage og Ken og Claus er vågnet, og vi sætter os ned sammen med dem og en kop meget tiltrængt kaffe. Der bliver akklimatiseret i en times tid, og vi må hellere se at komme hjemad. Bilen ruller ud fra Camping Møns Klint klokken er kvart over 10, og foran os venter turen på de 130km hjem.

”Der er ingen bånd, der binder mig” får en helt ny mening for mig på hjemturen, aldrig har jeg set en der midt i en sætning kan nikke med hovedet på den måde. Jan får sig et par lyn-skrabere på vej hjem, de er dog kun på 20 sekunder pr. styk, men tager man nok af dem så kan det jo godt blive til at par minutter samlet. Turen må siges at ha’ været vellykket, 2 mand afsted og 2 fisk til hver. Mægtige Møn vi kommer igen!!