Historien

Detaljer

Marts 2011
Medlemskab af Hvidovre Sports & Lystfisker forening

HSLF er en forening i evig forandring. Mange forskellige medlemmer yder deres helt specielle indsats, for at få vores store og moderne fiskeklub til at fungere.
Aldrig har det været lettere at møde ligesindede fiske freaks, blot ved et medlemskab af Storkøbenhavns bedste fiskeklub. Mere end 350 aktive medlemmer er med til at gøre et medlemskab af foreningen til noget ganske unikt. Stedet hvor du får nye venner.

Om du et til kyst-, hav-, trolling- eller fluefiskeri, er dette foreningen du bør unde dig selv et medlemskab af.
Faciliteterne er i top, kast blot et blik på klubbens hjemmeside -masser af faciliteter. Det bugner med ture i aktivitetskalenderen, alt fra korte aftenture til hele ferieture på 1 uges varighed. Udvalget er enormt, og mangler du et specielt tilbud, så kontakt aktivitetsudvalget, der gerne hjælper med at stable en tur på benene. Vi prøver at tilbyde ture, som også er lidt ud over det sædvanlige.
Klubben råder over 2 fiskekajakker af typen sit on top og de er gratis at låne. Absolut en mulighed til forårets jagt efter Havørred, eller hvad med lidt drivfiskeri på 6 meter kurven efter pighvar og andre fladfisk.
Ønsker du at overnatte i forbindelse med en lidt længere tur, har vi Campingvogne stående i Sverige samt på Møn. Begge veludstyrede vogne med fortelt og alle fornødenheder. Lige klar til at inviterer familien med i. Masser af det fedeste fiskevand lige uden for døren.

Ud over disse fantastiske tilbud har du som medlem af klubben, adgang til alle de faciliteter SU kan tilbyde. Masser af både med motor i diverse havne og søer, samt adgang til meget varieret fiskevand i søer, og åer.
Klub livet udleves rigeligt i de skønne lokaler vi har på Biblioteksvej i Hvidovre. Køkken, støberum, stort moderne og hyggeligt lokale bruges tilfester, foredrag, fiskefilm, fluebinding, m.m. eller hvad du har lyst til. Grillen bruges tit torsdag aften. Billard, og bordfodbold er andre ting som er med til at skabe, den rette atmosfære.
Kik blot ned i vores dejlige hus en torsdag aften, vi lægger gerne øre til DIN fantastiske fangstberetning.
Juniorafdelingen mødes mandag aften, her bindes fluer, støbes blink, bygges stænger eller net. Mulighederne er mange. Når vejret tillader det fiskes der.
Grand old Senior, GOS mødes torsdag formiddag, til hygge, fiskeri m.m. Så er du nået pensions alderen, er dette bekendtskab måske noget for dig.
Der er almindelig klubaften torsdag aften ogher er alle velkommen. Når vejret er til det, øves der fluekast på boldbanen bag klubben. Ellers bruges klubaftenen til at udveksles de sidste rygter om, hvordan fiskeriet er lige nu! Der er altid varm kaffe på dunken.

Du har altid en ven der kan hjælpe dig såfremt du har spørgsmål til vor ædle sport.
Klubmesterskabet er en løbende konkurrence der følger kalenderåret, her dystes om at få flest point. Den dygtigste løber med den ærefulde titel KLUBMESTER, samt pokal m.m.
Alt dette og mere til, er hvad HSLF kan tilbyde dig.
Det eneste det kræver ar at du griber chancen og melder dig ind. Husk det er det enkelte medlem der tegner vores klub - Kom og vær med!
Alle nyttige informationer samt kontaktpersoner, finder du på hjemmesiden. God fornøjelse

Velkommen HSLF - Din Fiskeklub?

   
5.png
   
© ALLROUNDER